Mosters Monster
Carlo er bange for monstre. Moster er ikke bange for noget.
Dengang Carlo skulle sove hos sin Moster for første gang, skete der noget uventet. Der var helt sikkert noget under sengen. Eller – var det i skabet? Der var i hvert fald noget i skuffen. Noget farligt…
På knivsægget mellem gys og grin oplever vi historien om et møde i mørket, der kaster lys over fantasiens evne til at forstørre frygten – men også til at forvandle, og endda overvinde den helt.
Med dets levende maskespil, besnærende musik og poetiske skørhed, er Mosters Monster en forbløffende oplevelse fyldt med humor, eftertænksomhed og magiske teaterøjeblikke.
Forestillingen er støttet af A.P. Møller Fonden, Spar Nord Fonden, Jorcks Fond, Jyllands Postens fond, Gurli og Knud Pedersens fond, Toyota-Fonden, BUPL, Dansk Metal, Århus Kommunes Kulturudviklingspulje, og Bikubenfonden