Dybe tanker

Vi tror på, at fremtidens teater er det teater, som formår at gå helt andre veje end dem, som betrædes af andre medier. Teater skal leve på og fremelske sammensværgelsen mellem publikum og spiller, og det må bygge på folkelige rødder, hvis det skal kunne dyrke denne sammensværgelse.
Vi tror på humor, på det umiddelbare, det gribende, og på, at vi med disse kan fange intellektet og forandre verden omkring os. Masken er den teatralske impuls legemeliggjort. Den er levende, engagerende, og reflektiv. Den kan kun eksistere i kontakten med publikum.
Vores mål er ny dramatik, der sprænger grænserne for maskegenren, og samtidig højner niveauet for visuel komik. Vi sætter skuespilleren i centrum af den kreative proces, så historier og karakterer bliver dybt forbundet med det skuespilleren har på hjertet. Gennem målrettet fordybelse søger vi nye horisonter.